Skolevalget må ikke kapres af aktivistiske dagsordener
Skolevalget er en unik mulighed for at styrke unges demokratiske dannelse. Det er en chance for at lære om politiske processer, diskutere samfundsrelevante emner og tage stilling til spørgsmål, der former fremtiden. Men der er en risiko for, at efterårets skolevalg bliver kapret af en lille, men højlydt gruppe pro-palæstinensiske aktivister, der ønsker at sætte deres egen dagsorden over alt andet. Dette er ikke kun en trussel mod et frit og mangfoldigt debatklima – det er også en skamløs udnyttelse af en platform, der burde fokusere på elevernes hverdag og deres demokratiske udvikling.
Lad os tage et skridt tilbage. Kun 1-2% af dansk ungdom er organiseret i ungdomspartier. Det betyder, at de færreste unge har en fast politisk tilhørsforhold, når de træder ind i klasseværelset under Skolevalget. Netop derfor er Skolevalget så vigtigt: Det giver eleverne mulighed for at udforske politiske idéer, lytte til forskellige synspunkter og danne deres egne holdninger. Men hvis en lille gruppe aktivister får lov til at dominere debatten med slagord som “Free Palestine” og symboler som det såkaldte “terroristtørklæde”, risikerer vi, at valget bliver en scene for polarisering og social kontrol i stedet for oplysning.
Forestil dig en klassekammerat, der bliver mødt med spørgsmålet: “Er du med os eller imod os?” Det er ikke en invitation til dialog – det er et forsøg på at tvinge folk til at vælge side i en kompleks international konflikt, som de færreste unge har forudsætningerne for at tage stilling til. Skolevalget bør handle om emner, der er nærværende for eleverne: klima, uddannelse, mental sundhed, arbejdsmarkedet eller sociale medier. Det er emner, der direkte påvirker deres liv og fremtid. Når fokus i stedet skubbes mod en specifik udenrigspolitisk sag, marginaliseres de mange andre vigtige spørgsmål, som fortjener plads i debatten.
Hvad værre er, så kan denne form for aktivisme åbne døren for en mere systematisk ideologisk påvirkning. Enkelte grupper, måske med støtte fra politiske moderpartier, kan udnytte Skolevalget til at præge flere årgange af unge til at adoptere bestemte holdninger – for eksempel en ensidig socialistisk verdensanskuelse, hvor komplekse globale konflikter reduceres til simple slagord. Dette er ikke demokratisk dannelse; det er manipulation. Skolevalget skal være en platform, hvor elever lærer at tænke kritisk og selvstændigt, ikke hvor de bliver marcheret ind under en bestemt fane.
Så hvad kan vi gøre? For det første må skolerne tage ansvar for at sikre, at debatten forbliver mangfoldig og relevant. Lærere og arrangører skal være opmærksomme på forsøg på at kapre dagsordenen og insistere på, at Skolevalget handler om bredere samfundsspørgsmål. For det andet bør eleverne opfordres til at stille kritiske spørgsmål og ikke lade sig presse til at vælge side i følelsesladede debatter. Endelig må vi som samfund stå fast på, at Skolevalget er til for elevernes skyld – ikke for at fremme bestemte aktivistiske projekter.
Lad os gøre Skolevalget til en fejring af demokrati og mangfoldighed, hvor alle stemmer høres, og hvor unge kan finde deres egen vej i politik uden at blive fanget i en polariseret fælde. For hvis vi lader en lille gruppe diktere debatten, risikerer vi at miste en vigtig mulighed for at ruste næste generation til at tænke selv.
